Undervognsbehandling af din bil
Skal din bil undervognsbehandles?
Hvis din bil trænger til en undervognsbehandling, så hjælper jeg dig gerne med at sikre, at du får den helt rigtige behandling til din bil. Jeg driver Tønder Antirust og Bilpleje, som er beliggende i Tønder. Her behandler jeg undervogne på mange forskellige typer biler, og jeg tager ofte imod private kunder fra lokalområdet, men også fra både Padborg, Aabenraa, Haderslev og omegn.
Beskyt bilens undervogn mod rust
Med en undervognsbehandling af din bil kan du beskytte undervognen mod rust, og det er der god grund til. I Danmark er bilerne særligt udsatte for rust på grund af det fugtige og varierende vejr, som vi har hele året rundt. Samtidig salter og gruser vi meget i vinterhalvåret.
Biler er ikke produceret til de danske vejrforhold, og derfor er det vigtigt, at du som bilejer selv sørger for at sikre den rette undervognsbehandling med rustbeskyttelse.
Jeg tilbyder verdens bedste rustbehandling i samarbejde med Dinitrol
Jeg er medlem af Dinitrol, og derfor får du hos mig altid verdens bedste rustbeskyttelse til din bil. Det gælder, uanset om din bil er ny eller gammel, og hvilke særlige forhold der gør sig gældende. Der er altid en behandling, der passer til lige netop din bil.
Udover at være medlem af Dinitrol, er jeg også tilmeldt en kvalitetskontrol ved Teknologisk Institut. De udfører nemlig stikprøvekontrol af bilerne, jeg undervognsbehandler, så du trygt kan stole på kvaliteten af mit arbejde.
Hvad koster en undervognsbehandling?
Hvor meget en undervognsbehandling af din bil koster varierer og afhænger blandt andet af bilens behov og stand. Er det for eksempel den første undervognsbehandling, eller har bilen fået alle de anbefalede behandlinger?
Jeg har udarbejdet en oversigt over mine priser, som du kan finde her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at indhente et uforpligtende tilbud med en skræddersyet pris på lige netop den behandling, som du ønsker til din bil.
Befinder du dig i nærheden af mit værksted, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kigge forbi for en aftale eller en snak omkring dine behov.